Dansk Amazon-succes nomineret til erhvervspris
Prisen for Årets Digitale SMV i kategorien omstilling er en hyldest til de små og mellemstore virksomheder, som for alvor har taget den digitale omstilling til sig. Finalefeltet udgøres i år af tre virksomheder, som på har sat gang i den digitale omstilling med stærke resultater resultater til følge.
Læs også: Da Bo Penstoft gik på Amazon, skete der noget uventet med salget i butikkerne
Blandt dem er The Army Painter, hvis direktør og ejer Bo Penstoft sidste år gav et interview til RetailNews.
Her kunne ejerlederen fortælle, at de i mange år havde satset på at sælge deres produkter - maling til tinsoldater og andre figurer, som bruges i bl.a. Star Wars og Dungeons and Dragons-spil - i den fysiske detailhandel.
Senere hen, da coronakrisen brød ud, lancerede det på Amazon. Først i USA og senere i Europa, og det har kunnet betale sig, da virksomheden omsætter for 5 millioner kroner om måneder og har mangedoblet antallet af ansatte, siden de trådte ind på platformen.
I en pressemeddelelse om prisen lyder det, at The Army Painter er indstillet med følgende begrundelse.
- The Army-Painter fra Skanderborg har implementeret automatisering i produktionen samt forbedret deres tilstedeværelse på Amazon. Det har medført, at de på 8 måneder gik fra 20 ansatte til 72, og at de i 2020 fordoblede deres omsætning på alle markeder.
Udover The Army Painter er frugtkasseudbyderen fresh.land og logistikvirksomheden BCM Transtech nomineret til prisen.
Hvem der vinder Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2021 offentliggøres i februar 2022.